14 feb

Første placering på burgerbarometeret

Efter at have studeret flere hjemmesider grundigt valgte jeg at starte min mission hos Grillen. Her fik jeg serveret deres John Doe med grove fritter og estragon mayo. Det hele smagte virkeligt lækkert! Bøffen var perfekt stegt, – svag rosa i midten, og det var forfriskende at finde et rigtigt salatblad i stedet for iceberg eller rucola. Alt i alt var der masser af smag, og selv om det var en ret stor portion, spiste jeg næsten op… Det blev på intet tidspunkt snasket, så jeg havde lyst til at spise det hele.

Det eneste, jeg ikke forstod helt, var det, som maden blev serveret i/på. Jeg må indrømme, at jeg ikke forsøgte at spise burgeren med fingrene, men det var nok muligt. I stedet brugte jeg det bestik, som jeg fik udleveret som noget af det første. En super grillkniv som let banede sig vej ned gennem burgeren. Desværre var den så god, at den også tog indpakningspapiret med, og det var knap så lækkert. Men pyt… madens kvalitet og ikke mindst smag overdøvede papirudfordringen.

Jeg har sat mig for at bedømme maden, og her starter jeg hårdt ud med at give ???? på burgerbarometeret. Der er ingen tvivl om, at jeg vender tilbage en anden dag for at prøve deres burger med karamelliserede løg.

I forhold til Grillen så er det et stort sted, og der var masser af plads midt på eftermiddagen, også selv om det var i vinterferien. De to kvindelige tjenere var søde, og generelt er det et hyggeligt sted, hvor det er rart at være. Desværre kunne jeg ikke bedømme Grillens tilgængelighed via Lige adgang app’en, så der kommer lige et par ord her i stedet for. Grillen er desværre meget lidt tilgængelig. Der er tre trin ind, og de er fordelt både udenfor og indenfor døren. Derudover er der heller ikke noget gelænder. En stor del af siddepladserne er placeret i båse, hvor man skal et trin op til den enkelte bås.

24 jul

Tilbage til virkeligheden…

Så blev det søndag aften… Solen er ved at gå ned, og det betyder, at den sidste feriedag er ved at være slut. I morgen skal jeg tilbage til virkeligheden igen. Jeg skal på arbejde, der skal købes ind, vaskes tøj og alt det andet, der hører til. Jeg kunne da godt snuppe en uge mere ? men på den anden side har det været en rigtig dejlig ferie, så batterierne er godt ladet op.

For første gang i mange år har jeg holdt ferie hjemme i privaten. Selvom det måske ikke er så eksotisk, har det været lige det, jeg havde brug for i år. Jeg trak stikket ud, – fik slappet rigtigt af uden et stramt program med alle mulige aftaler. Jeg har nydt en dejlig lang uge sammen med min kæreste. Vi har hygget os og spist noget god mad, og så blev det også til en tur til Flensborg efter forsyninger ?

image
Lækker chokoladedessert på Frøken Koch

Nu er vækkeuret på telefonen tændt igen, så i morgen kl. 5.30 kan jeg bare håbe på det bedste ?

18 jul

Feriefrokost

Jeg nyder sommerferien, selvom solen ikke kigger frem. I dag var kæresten og jeg på Nordisk Spisehus, hvor vi spiste en dejlig frokost.

image

12 jul

Hej!

Velkommen til min hjemmeside/blog. Jeg vil hen over sommeren arbejde på den ?